Martha Hviid

Martha Hviid - Cu fra d. 19.07. - 17.08.24.

Med værker skabt mellem København og New York undersøger Martha Hviid kobberets ledende funktion - teknologisk, kropsligt og åndeligt.

Kobber i ledninger gør kollektiv transport mulig. Kobber i telefonen gør det muligt for os at kommunikere trods fysisk afstand. Kobber i menneskekroppen er nødvendigt for nerveimpulser og hjernefunktion.

Her bliver metallet det håndgribelige symbol på et bindemiddel, der holder os sammen, både personligt og kollektivt. Ganske enkelt et transportmiddel for alt det vi bærer med os, og udveksler med hinanden.

Værkerne undersøger rejsens fysiske påvirkning af kroppen og sindet, samtidig med at motiverne i sig selv udgør en indre kropslig rejse.

Kobbertryk med billeder af det indre øre, strubehovedet, mellemgulvet, samt en arm i bevægelse, fremstår som en undersøgende dissektion af kroppens indre og ydre verden. Mellemgulvet styrer vores evne til at udstøde luft til stemmebåndet i strubehovedet, som udsender lyd der modtages af et indre øre. Armen skubber til en ukendt masse, som en sanseliggørelse af kroppens konstante bevægelse gennem atomer og molekyler, usynlige for menneske-øjet. De mere abstrakte tryk i serien viser visualiseringer af lyden af kobber. Lydbølger er ved hjælp af kontaktmikrofoner blevet trukket ud af kobberpladerne, for derefter at bearbejdes og sendes tilbage igen, som fysiske vibrationer der skaber motiverne. Alle trykkene fungerer som en slags levn fra en handling; spøgelser der looper tilbage og spejler pladerne, de kom fra.

Det halvanden time lange lydværk Not What It Is But How It Is samler voice-notes, modtaget fra lokationer rundt om i hele verden. Værket vidner om relationer på tværs af landegrænser, sprog og kultur. Ved at lytte får man et indblik i en række personligheders sansning og oplevelse af den verden, der omgiver dem. Hvad har vi som mennesker til fælles, og kan vi ved at lytte til hinanden træne vores empatiske apparat? Talebeskederne akkompagneres af en mættet lydcollage; stemmelyde af næsten feltoptagelses-lignende karakter, optagelser af dryppende vand og susende vind leger med lyden fra trafik og transport. Det hele bindes sammen af et underliggende musik-mix, bestående af kommissionerede kompositioner fra musikerne Angel Deradoorian, Robert Aiki Aubrey Lowe, Christian Mirande og Hisham Akira Bharoocha sammen med Dustin Wong, samt funden musik manipuleret af Hviid selv. Værkets længde inviterer til at tappe ind og ud af det lydlandskab, som udfylder den usynlige, dog fysiske luftmasse i udstillingen.

Lydværket er oprindeligt skabt til Floyd Bennett Field Public Arts Festivalen, som fandt sted i en nedlagt, historisk lufthavn i Brooklyn, New York. Nu spiller værket på &gates højtalere, med lyden af Københavns lufthavn i baggrunden.

Trying To Touch Matter (2024) 112 x 63 cm, Blæk på tæppe